• Fri fragt over 499
  • 60 års viden
  • 1 års åbent køb

TRÄNING

SÅDAN STØTTER OG BESKYTTER REHBANDS KNÆBIND DIG UNDER TRÆNINGEN

Knæbind er anatomisk formede støttebind til knæene, der tilfører både kompression og varme, så atletens ydeevne øges, og risikoen for skader minimeres. Knæet er et af de mest sårbare områder på kroppen, og det kræver en ekstra støtte under tunge eller lange træningstimer samt efter en skade. Rx Knee Support har en patenteret anatomisk konstruktion og leverer en bedre muskelkoordination, øget ledstabilitet og reduceret energiforbrug. Johan Bohlin, fysioterapeut og udviklingschef hos Rehband, forklarer det på følgende vis:

"Rehband Rx Knee Support kombinerer de vigtigste fordele ved stabilitet, kompression og varme. Stabiliteten giver en mental og fysisk følelse af sikkerhed. Kompressionen hjælper med at forhindre skader og øger desuden muskelhukommelsen i forhold til, hvordan man bevæger sig korrekt. Varmen beskytter endvidere atletens led og bløde væv mod skader. Sammen forbedrer disse elementer atletens præstationsevne."

"Knæbind er designet til at beskytte dine knæ, når du er skadet, men også til at forhindre skader og tilbagevendende skader. Den største brugergruppe er dem, der tidligere har døjet med knæskader, og som har eller har haft en svaghed i knæet og derfor vil forhindre at blive skadet på ny. Jo hurtigere du kommer tilbage til træningen efter en skade, desto hurtigere forløber genoptræningsprocessen. Knæbindethjælper dig kort sagt med at blive aktiv igen," uddyber Johan Bohlin.  

Rehband knæbind - indeni

HVORDAN DET VIRKER

Knæbind fungerer ved at tilføre varme og kompression til knæene. Kompressionen øger blodgennemstrømningen og det modtagelige input fra knæet. Det hjælper atleten med at udføre mere kontrollerede og stabile bevægelser.

"Et større modtageligt input betyder, at din hjerne modtager mere information fra den del af din krop, der oplever kompressionen, og det gør os mere bevidste om, hvordan vi bruger leddet eller kropsdelen. Når du bruger et knæbind, kan du udføre bevægelserne endnu bedre – både hvad angår balance, koordinering og muskelaktivering. Kompressionen kan hjælpe os med at hoppe højere eller løbe hurtigere. Når du er skadet, eller i fare for at få skader, hjælper knæbindet dig med at få kontrol over knæet," forklarer Johan Bohlin.

Knæbindets opvarmningseffekt hjælper med at øge blodgennemstrømningen i endnu hurtigere grad og er effektivt til at holde knæene varme igennem en aktivitet. Johan Bohlin uddyber her effekten:

"Når du bærer et knæbind, får knæet hurtigere en ideel driftstemperatur, så leddet er godt forberedt, når du begynder at træne. Det er også effektivt efter en aktivitet, da knæbindet giver en langsom temperaturreduktion. Det kan sammenlignes med at jogge ned."

"Knæskader er meget almindeligt forekommende. Hvis du har en svaghed i knæet, vil du mærke det meget hurtigt, både når du træner og i hverdagen. Knæet er et centralt og sårbart led, og du kan få en skade i det, uanset om du er meget aktiv eller slet ikke aktiv. Hvis du bevæger dig for lidt, har du brug for støtte. Hvis du bevæger dig for meget, stresses det imidlertid for meget. Det er alt sammen meget kompliceret. Derfor har det været et hovedfokus for Rehband at udvikle et knæbind, der virkelig støtter atleterne, eftersom mange af dem har brug for netop denne type produkt."

Rehband_Rx-Line_knaebind_Josh Bridges_strongman

BYGGET PÅ ET UNIKT PATENT

Konstruktionen af Rehband Rx Knee Support bygger på et unikt patent, der sikrer dets anatomiske pasform. Formen gør det muligt for produktet at følge kroppens bevægelser, og den sikrer, at det forbliver på plads under træningen. Dette skaber en kombineret mental og fysisk ramme, der sørger for, at din krop bevæger sig mod styrke i stedet for skade. Det hjælper også med at sikre, at du udfører bevægelserne på en mere kontrolleret og sikker måde.

"For ti år siden fik Rehband et patent på en ny mønsterkonstruktion, der er bygget på en anatomisk pasform, og vi er de eneste, der lovligt kan bruge den. Hvis du ser et Rehband knæbind på den indvendige side, kan du se den faktiske kontur af et ben, ikke kun et vinklet rør. Denne anatomiske form gør kompressionen langt mere jævn over hele knæet, hvilket giver det en bedre effekt og funktion," udtaler Johan Bohlin.

Rehband Rx Knee Support er klassificeret som et medicinsk udstyr og tager udgangspunkt i Rehbands lange medicinske historie. På Rehbands R&D-center i Norrköping bliver alle Rehbands produkter undersøgt og udviklet i tæt samarbejde med sundhedspersonale, atleter og klubber. Holdet består blandt andet af fysioterapeuter og tekstilingeniører. Johan Bohlin forklarer her processen:

"Når vi udvikler vores knæbind, ser vi på det videnskabelige materiale og den tilgængelige forskning. Knæbindet er klassificeret som medicinsk udstyr og har en videnskabelig base. Under udviklingsprocessen gennemgår vi risikoanalyse, toksicitetstest og fysik. Vores knæbind kontrolleres herefter af Narkotikastyrelsen i hvert af de europæiske lande, vi er repræsenteret. Det er med til at sikre, at det kan klassificeres som medicinsk udstyr."

Knæbindene er lavet af neopren. Det er et materiale med forskellige grader af hårdhed, og det er både elastisk og stabilt. Alle knæbind og materialer testes både i laboratoriet og i tæt samarbejde med atleter, så de har de funktioner, de lover. Materialet er af en meget høj kvalitet og er derfor langtidsholdbart.

Rehband - Rich Froning

BRUGERGRUPPER OG RISIKOGRUPPER

Knæbind kan anvendes af alle atleter, der udøver sport på såvel amatørniveau som eliteniveau. Det forbedrer ydeevnen og forhindrer skader.

"I dag har nogle sportsgrene et stærkere kulturmiljø, når det gælder brugen af knæbind. Det gælder bl.a. vægtløftning og crossfit, men interessen vokser også inden for andre sportsgrene og fysiske øvelser. Knæbind handler mere om at tage vare på din krop, forhindre skader og genoptræne skader, end om at de er målrettet mod en bestemt sport. Alle kan få knæskader," hævder Johan Bohlin.

For nogle risikogrupper er det særligt vigtigt at bruge knæstøtter som en ekstra beskyttelse.

"En 13-årig pige, der spiller håndbold, er i en meget sårbar situation, fordi knæene oplever en masse stress i en periode, hvor pigen også vokser. Knæbindet kan hjælpe håndboldspilleren med at træne mere effektivt og blive stærkere i ben og knæ på en mere sikker måde," siger Johan Bohlin og fortsætter:

"Det samme gælder for langdistanceløbere, især dem, der løber i terrænet. Her er der en stor risiko for, at man tager et forkert trin, især hen imod slutningen af et løb, hvor du er træt, og din balance og koordinationsevne er lav. Et knæbind kan være med til at forhindre, at du tager de forkerte trin, og det hjælper samtidig brugeren med at få kontrol over knæbevægelserne, selv når knæene er trætte."

Johan Bohlin forklarer endvidere, at knæbind kan bæres, så længe det er nødvendigt. Jo længere en atlet bruger det, desto bedre og mere kontrolleret bliver knæbevægelserne. Tidligere har der været snak om, at for meget brug af knæbind og andet beskyttelsesudstyr kunne forhindre musklerne i at blive aktiveret. I dag har forskningen imidlertid vist, at knæbind snarere hjælper musklerne med at blive stærkere, da bevægelserne er mere kontrollerede og stabile.

SÅDAN VÆLGER DU DET RIGTIGE BIND

Rehbands knæbind kommer i tykkelserne 3 mm, 5 mm og 7 mm.
Vil du læse mere om de forskellige størrelser, kan du med fordel læse vores artikel: Sådan vælger du det rigtige knæbind: 3 mm, 5 mm eller 7 mm

Se alle knæbind på rehband.dk.